Køkken

Billeder fra køkkenet

Ledende Økonoma: Marianne Vilsbøll Jacobsen, telefon 2936 7355.

I køkkenet på Strandmarkshave er vi et team bestående af 8 personer heraf 1 elev.

Vi laver mad til husets beboere, daghjemsgæster samt til de pensionister i nærområdet, der er visiteret til spisning på plejehjemmet. Herudover laver vi mad til alle vores fester i huset, samt til den enkelte afdeling ved specielle ønsker.

Køkkenet på Strandmarkshave lægger vægt på anvendelse af flest mulige friske råvarer, og vi forarbejder selv mest muligt fra bunden. Vi bestræber os på, at benytte så mange økologiske varer som muligt, og har indtil nu opnået Bronze i Det Økologisk Spisemærke. 

Beboerne får den varme mad serveret om aftenen, og altid i forbindelse med en forret eller en dessert.

I tilbydes 3 hovedmåltider og antal mellemmåltider efter den enkeltes behov.

Når I har fødselsdag, er det Jer der den dag bestemmer menuen.

Det er vigtigt for os, at I har indflydelse på menu-planen. Personalet kommer derfor ud til Jer i afdelingerne for at høre, om Jeres speicelle ønsker. Når vi mødes, får vi altid en god snak om maden generelt. Hvis I har specielle ønsker angående mad, kager eller andet, er I altid velkommen til at kontakte os.

Daghjemsgæster og de spisende pensionister får hver dag varm mad til frokost, og altid i forbindelse med en forret eller en dessert.